Hælspore, eller?

Nej, formodentlig ikke!

Smerter under foden forbindes meget ofte med hælspore, men det drejer sig langt mere sandsynligt om den mindre mundrette diagnose senespejls-inflamation.

Selve fænomenet ”hælsporer” er en overbelastning af trædepuden
under hælbenet, og navnet hælspore kan derfor være misvisende, 
da det slet ikke har noget med sporer at gøre, men derimod en
betændelsestilstand opstået på grund af overbelastning. 
Trædepuden er opbygget i små celler, nærmest i stil med bikuber.
Når der ved belastning kommer tryk ovenfra afbalancerer fedtet
i de enkelte rum hinanden.

Går der hul på væggene imellem de enkelte rum, spaltes fedtet ud til siderne, og så er der ikke noget fedt til at beskytte hud og underliggende knogle. Inden, der går hul mellem de enkelte rum, kan overbelastningen udløse en betændelsesreaktion i trædepuden. De gentagne eller vedvarende belastninger skaber inflammation og hævelse af vævet, og der kan opstå flere mindre bristninger i senespejlet.
Diagnosen stilles ved at lægen hører sygehistorien og ved at trykke på hælballen i den forreste indre del. Smerterne vil brede sig som ringe i vandet, og efter nogen tid er hele hælballen øm.

Hvad er tegnene på senespejls-inflamation?

• Der er kraftige igangsætnings smerter, og man vil ofte ikke kunne støtte på hælen.
• Så kommer der en periode med lettelse - 
• og endelig bliver det værre igen efter længere tids gang. Distancerne kan variere meget fra person til person. Ved direkte tryk er man meget øm i den forreste indre del af hælballen.

Hvordan føles det?

Da svangen under foden er højest op på den indvendige side, vil smerterne oftest mærkes indvendigt under foden - på overgangen mellem hælballen og svangen. I nogle tilfælde også længere fremme i senespejlet under svangen.

Risikogruppe:

• Overvægtige personer
• Weekend-atleter
• Brug af dårlige sko uden støtte
• Personer med hulfod, platfod og høj vrist ses oftere med fasciits plantaris (inflamation/betændelse) end personer med normalfod.
• Man har som regel ikke hælspore under ca. 35-års alderen. Ses dog oftest i alderen 40-60 år, hvor elasticiteten i vores bindevæv aftager. Men fasciitis plantaris (inflamation/betændelse) kan forekomme i alle aldre.

Hvordan kan man behandle hælsporer?

Vigtigt er det, at man tager smerterne alvorligt, så man hurtigt kan begynde at aflaste hælen.
Man skal som regel ikke regne med at smerterne forsvinder sådan fra den ene dag til den anden. Det kan tage op til 6 måneder, før smerterne er væk.
Man kan meget let behandle senespejls-inflammation ved et indlæg, der aflaster hælballen helt ved, at hælen reelt svæver frit over underlaget.
Hvis smerterne ikke bliver behandlet, og dermed skal forsvinde af sig selv, kan det let tage op til et par år, før smerterne forsvinder.

Hvad kan man selv gøre?

Hælsmerterne kan i mange tilfælde trænes væk!
Forskere fra Aalborg Universitet har fundet ud af, hvordan millioner af hæle hurtigt kan blive smertefri – også uden medicin.
En simpel øvelse med tung styrketræning kan kurere hælsmerter på halv tid.
• Øvelsen går ud på at man står på en skammel eller et trappetrin med det forreste af foden på skamlen og vipper op og ned. Et håndklæde kan med fordel rulles sammen og lægges under tæerne, så tykkelsen passer til hver enkelt person. Tæerne skal være maksimalt bøjet, når hælen er oppe.
• Ved hver gentagelse skal hvert vip opad og hvert vip nedad vare i tre sekunder. Hver gang man er oppe i øvelsen – i vippet – skal man holde pause i 2 sekunder.
• Efter nogen tids træning, kan belastningen øges, f.eks. ved at tage en rygsæk på (med vægt i). Gentagelsen af øvelsen kan også øges. Spørg evt. din læge eller fysioterapeut.

Forskere har sammen med et par hospitaler og en privat klinik laavet et forsøg med patienter med senespejls-inflamation. Halvdelen lavede traditionelle øvelser, hvor man vipper foden op mod skinnebenet 3x10 gange om dagen.
Resten prøvede den nye øvelse, hvor de stod på et trappetrin eller en solid kasse med et sammenrullet håndklæde under tæerne og med en rygsæk på for at øge belastningen. Og så vippede de op og ned (se billedet).
Den nye øvelse gav en markant bedring i patienternes tilstand i løbet af 3 måneder, dobbelt så hurtigt som de traditionelle øvelser.

Tung styrketræning kan hjælpe andre patienter med seneproblemer som eksempelvis springerknæ og ømhed i achillessenen.

HUSK:

Som patient skal man altid tale med sin læge eller en fysioterapeut om behandlingen - og ikke bare selv gå i gang....... 

Kontakt os

Send os en besked hvis du gerne vil kontaktes telefonisk.