Fysio Flow

Sammen med fysioterapeut Marianne Slot har du mulighed for at deltage i holdtræning i Fysio Flow.


Hvad er Fysio Flow:

Fysio Flow er en træningsform, der arbejder med kroppens bindevæv - kroppens fascier - med det formål at øge bevægeligheden og aktivere kroppens ro- og hvilesystem.

Inde under huden ligger kroppens mange lag af fascie. Der er f.eks. den dybe fascie som er som en våddragt der ligger mellem hud og muskler, fascier omkring hver muskel samt fascielag som ses nøje organiseret inde i musklerne. Alt i alt har glidet mellem disse lag - i "The Sliding System" der hvor væv møder andet væv - en stor betydning for vores bevægelighed. 

Ved inaktivitet, stress og stillesiddende arbejde, nedsættes glidet mellem de forskellige lag, den fascielle våddragt bliver stiv og tør - og bliver vanskeligere at bevæge.

Fysio Flow handler om at stimulere glidet mellem de forskellige lag  - gøre fascien varm, eftergivelig og bevægelig, og samtidigt stimulere kroppens ro- og hvilesystem.

Føles din krop spændt og stiv er Fysio Flow helt sikkert noget for dig!

Fysio Flow hold: 
Mandage kl. 12.50 - 14.00
Onsdage kl. 09.30 - 10.40

Ring på klinikken og hør nærmere eller forhør med din fysioterapeut.

Kontakt os

Send os en besked hvis du gerne vil kontaktes telefonisk.